. ...........

 

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 17

Ljuboten (fortsat)

Her er en udstillingsmodel af en Testudo graeca ibera!

 

Græsk landskildpadde vandrer langs et rigtigt "skildpaddekrat".

 

Skrammet og svampeangrebet gammel græsk landskildpadde har søgt ind i skyggen.

Vi blev færdige her i biotopen og ville fortsætte ad vejen hen over højderyggene. Men i en forladt landsby var landevejen spærret af en bom tværs over kørebanen. Vi vendte om og søgte ad en uafmærket og ret snoet grusvej ned i dalen igen. Da vi var på vej tilbage mod Stip, kørte vi ved Novo Selo i udkanten af den flade floddal. En enkelt skildpadde passerede kørebanen langt forude. Den kom uskadt over vejen og fortsatte uforstyrret sin spadseretur på engen på den anden side. Engang imellem går det altså godt!

Novo Seto

En græsk landskildpadde passerede kørebanen langt fremme foran bilen, og er nu nået ind i sikkerhed.

Lakavica

I den lille landsby Lakavica havde en anden græsk landskildpadde lige så rutinemæssigt foretaget den samme manøvre, men var blevet til mos på vejbanen, takket være en bil. På verandaen til et lille hus i vejsiden sad en mand på en vakkelvorn stol og undrede sig synligt over at sådan et par bøhtosser som os kunne finde på at standse deres bil for at stå ud og fotografere noget så dagligdags, uvedkommende og ligegyldigt som en mast skildpadde på vejbanen.

Det er altså en græsk landskildpadde, men mere kan ikke oplyses.

Seice

Vi fortsatte kørslen med den store udstrakte floddal på venstre hånd. Det er floden Kriva Lacavica (biflod til Bregalnica, der som nøvnt løber gennem både Kocani og Stip), der løber herigennem. Ved Seice hørte den intensive opdyrkning af floddalen gradvist op, og den oprindelige natur beherskede det meste af området. Her kørte vi ned på engen og gik en tur. I den sene eftermiddag så vi lige et par skildpadder til.

Meget stor og gammel maurisk landskildpadde camouflerer i vegetationen.

 

Her er det en græsk landskildpadde, der ses nede i græsset.

 

Floddalen der gennemstrømmes af Kriva Lacavica. "Her må vi ned og vandre i morgen!"

Vi kørte ind til Stip og fandt påny frem til Hotel Oaza. Da vi havde checket ind, besøgte vi et supermarked, inden vi gik i byen. På transportbåndet fiskede den rare kassedame en flaske rødvin (man ved aldrig, hvor man havner i morgen aften) ud af varerne på kassebåndet. Hun meddelte smilende, at efter klokken 19:00 måtte man ikke købe alkohol. Så er det da godt, at udskænkningsstedernes priser her i landet kun ligger ganske svagt over supermarkedernes.

Udsigten fra dagens værelse viser bl.a. floden Otinjas tilgroede flodseng.

Lørdag den 28. april 2012

Rigtig varmt solskin lige fra det, der så poetisk kaldes for dagbrækningen! Det var ikke svært at beslutte, hvor KUG skulle hen i dag. Det lå jo fast fra i går eftermiddags. Vi kørte direkte til den floddal, der gennemstrømmes af Kriva Lacavica. Med årene har KUG iøvrigt gjort den erfaring, at floddalene på Balkan er yndede biotoper for landskildpadder

Kriva Lacavica floddalen

Kriva Lacavica er stadig vandrig i slutningen af april måned.

Dette var en fin fællesbiotop med græske og mauriske landskildpadder, europæiske sumpskildpadder, frøer, tudser, salamandre, snegle, insekter, fugle, osv. Her kunne man gå rundt længe, og det gjorde vi så.

En fin yngre græsk landskildpadde Testudo hermanni

 

Den sædvanlige beskæftigelse for biotopens hanner, når det ikke er spisetid!

 

Nydelig græsk landskildpaddehun æder løs af brombærbladene.

 

Græsk landskildpadde baner en kommende skildpaddetunnel i vegetationen.

 

Gammel maurisk landskildpadde i den frodige vegetation i det fugtige område ved floden.

 

Maurisk landskildpadde midt i forårets bellis.

 

Yngre græsk landskildpadde på spadseretur langs et tæt krat.

 

Gammel maurisk landskildpadde (med svampeangreb i skjoldet) fouragerer i den friske forårsvegetation.

 

Græsk landskildpadde i den høje vegetation.

 

Smuk ung græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri).

Goracino

Efter at have gennemtravet denne smukke forårsbiotop ved floden gik vi over landevejen og vandrede op ad bjergsiden på den modsatte side. Også her var der en fin skildpaddebiorop. Igen udgjorde en lys egeskov et fint centrum for skildpaddebestanden. Det varefterhånden også så hedt i solen, at det var behageligt at kunne vandre rundt i egenes lyse skygger.

Igen en fin landskildpaddebiotop i form af lys egeskov!

 

Et sjældent syn i naturen: En lille græsk landskildpaddeunge frit fremme!

 

Typisk stor makedonsk græsk landskildpadde. Desværre angrebet af svamp i skjoldet.

 

Solbadende (meget flot) græsk landskildpadde i solplet midt i egeskoven.

 

Det var i de spredte solpletter i egeskovbunden, at skildpadderne viste sig frem.

Læs videre på Side 18

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41