. ...........

 

Forsiden Side 1Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 2

Nordøst for Tetovo (fortsat)

Biotopen i dalen nordøst for Tetovo. Bag bjergene i baggrunden ligger Kosovo.

Vi fortsatte kørslen mod øst fra Neraste ad små veje, og fandt et oplagt sted at søge efter det vi var kommet efter. Det viste sig da også snart, at der ganske rigtigt var landskildpadder her. Græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri). Pænt store størrelser på omkring 20 cm. I denne habitat var skildpadderne ubeskadigede. Der var faktisk tale om flotte "udstillingseksemplarer"! Temperaturen var kravlet lidt i vejret, men der var meget langt til 20 grader.

Fin græsk landskildpaddehan i forårsvegetation ved Neraste.

Nok så væsentlig var det, at jordbunden her ikke bestod af den samme "mørtel", som i gårsdagens biotop vedholdende klæbede til skoene og gjorde dem dobbelt så store og tunge. Her vandrede vi rundt på den sædvanlige grusede og stenblandede jord, som er den almindelige i habitaterne på Balkan.

Græsk landskildpaddehun i snuskvejr øst for Neraste.

Det var fugtigt i vejret, men det blæste ikke, og vi fornemmede, at det ægte Balkanforår spændt og løfterigt lå på spring som en overnattende udsalgskunde på fortovet foran butikken med slagtilbud.

Denne sovende græske landskildpadde gad af let forståelige grunde ikke stå op i det kølige vejr.

 

Græsk landskildpaddehan øst for Neraste. Den er så gammel, at man ser "hammerlakmærker" i skjoldet.

 

Skildpaddebiotopen øst for Neraste. Som det fremgår, befinder vi os i det helt spæde og kølige Balkanforår.

 

Pæn græsk landskildpaddehan ved Neraste.

 

Hov! -Her inde under busken er en græsk landskildpadde ved at grave sig op efter vinterhi!

 

Vi tager lige et nærmere kik. Nu er den gået helt stå i det våde kølige vejr.

 

Lidt længere væk var endnu en tiljordet græsk landskildpadde på vej frem i det fri efter vinterhi.

 

Efter at have noteret sig det elendige vejr, vendte den stille rundt om sig selv i åbningen til sit hul.

 

"-Og så kan møgvejret bare ha´sig selv! Vi ses måske igen i morgen"

 

Efter 1 time et kig tilbage til skildpadden fra før. Den sad igen helt ubevægelig i sit hul.

 

Der var dog også et par enkelte græske landskildpadder, der havde vovet sig helt frem i det fugtige og mørke vejr!

 

Forbløffende hurtig ilmarch i betragtning af det kølige vejr.

 

Græsk landskildpaddehan (Testudo hermanni boettgeri). Lidt flad i skjoldet.

 

En gammel sag. Testudo hermanni boettgeri.

 

Den sædvanlige balkanhyrde trodsede selvfølgelig det snuskede vejr og passerede stille gennem biotopen med sin fåreflok. Lyden af de ringlende klokker fra fårene er nærmest synonym med naturens egne velkendte lyde på Balkan. Så indarbejdet er lyden i det rigt facetterede lydregister her. Et vildfarent lam opsøgte brægende KUG for at få hjælp, men vendte hurtigt om igen. Blev senere hentet hjem til flokken af en af de omhyggelige hyrdehunde. (Det ser faktisk ud, som om disse vakse hunde konstant tæller fårene!)

 

Der var også en "Golden Hermanni". En meget gammel sag. Tiljordet. Lige kommet frem fra vinterhi.

 

Græsk landskildpaddehun med særdeles kraftig hornspids på halen. Hornkegle på lårene! Hmmm.

 

Heller ikke her i Makedonien er udelt haleskjold ret sjældent på græsk landskildpadde.

 

Lige ved siden af grusvejen har en græsk landskildpadde gemt sig væk i nogle visne blade.

 

Den nordvestlige del af Makedonien ligger i en "skål", kantet af høje bjerge. Endnu med sne på toppen.

 

Græsk landskildpadde med beskadiget bagskjold. Gammel brandskade?

 

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) delvis i sit (vinter?) skjul.

Det var dog imponerende, hvad vi så af græske landskildpadder i dag her i denne biotop, selvom vejret bestemt ikke var imødekommende. Det lovede godt dette her! Når vi kunne se så mange i dårligt vejr, så måtte der være virkelig noget at kikke på i Makedonien, når vejret blev godt. Og nu begyndte vejret lige så stille at bedres. Det holdt op med at dryppe, og det blev langsomt lidt lunere.

Læs videre på Side 3

Forsiden

Side 1 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11

Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20

Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28 Side 29

Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37 Side 38

Side 39 Side 40 Side 41