Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41

Makedonien Kosovo Kugs forårstour 2012 Side 32

Podmocani

Vi fandt en lille fin biotop ved Podmocani. Der levede en del græske landskildpadder her. Habitaten var et af de eneste overlevende stykker ubehandlet natur i Prespas østlige område. Biotopen var dog præget af spredte forsøg på lidt sporadisk landbrug. Hist og her var nogle markstykker pløjet op, og der var også gjort forsøg på at fjerne de små egeskove. Endnu er området en velfungerende skildpaddebiotop, men når først frugtavlerne her på egnen får tilført yderligere kapital, så er det nat med skildpadderne også lige her. -Ja, frugtavl! Den ene nyanlagte, kæmpestore og veltrimmede frugtplantage efter den anden afløser den anden her nord og øst for Prespa. I 2012 er den samlede makedonske æblehøst opgjort til 150.000 tons. Heraf er de 100.000 ton høstet i Prespa området! Produktionen og eksporten er stærkt stigende. Så på grund af områdets store egnethed til æbleproduktion her, forsvinder de gamle skildpaddebiotoper nu i samme hast som på Peloponnes, hvor man i mange år massivt har pløjet op og inddraget landområderne til store vinmarker.

 

 

 

 

 

Efter at have vendt biotopen grundigt, fortsatte vi syd på langs den østlige side af Prespa. Der er ikke rigtigt tale om biotoper for landskildpadder her. De er for det meste væk nu på grund af frugtplantagerne og anden intens landbrugsdrift. En af grundene til, at den meget gamle Prespa sø har uklart vand (se luftfoto tidligere i artiklen) i direkte modsætning til Ohrid søen, er den, at det eskalerende landbrug udleder stigende mængder af gødningsstoffer og andre restprodukter fra den kemiske industri, som anvendes i moderne intensivt landbrug. Prespa søen er med andre ord stærkt forurenet, men forurening af naturen er som bekendt endnu ikke noget, der rigtigt optager befolkning og myndigheder i det gamle Østeuropa. Det oplyses, at søens overflade er sunket 5-6 meter i de senere år. Landbruget har mere og mere behov for vanding, og vandet hentes i søen. Det oplyses også, at vandets gennemsigtighed er dalet 50 % i de senere år. Så regningen er stærkt på vej!

Kurbinovo

 

Ved Kurbinovo gennemgik vi en lille biotop, der var helt afsnøret af det omgivende landbrug. Vi fandt kun en enkelt landskildpadde Det var en smuk ung græsk landskildpadde på 10 cm. Den var helt indsmurt i jord. Den måtte lige have gravet sig frem af den våe og klæge jord. -Frem fra vinterhi? -Frem fra overnatning? Der måtte selvfølgelig være flere her, men vi så dem ikke.

Vi sluttede skildpaddedagen af her og ville til Bitola for at overnatte i denne by. (Vi fandt iøvrigt 60 landskildpadder i dag, har jeg noteret i min lille blok.)

Bitola

Bitola rummer knapt 100.000 indbyggere. 2/3 er makedonere. Byen er det økonomiske og industrielle center i det sydvestlige Makedonien. De fleste af makedoniens største selskaber har hovedsæde her i byen. Tekstil og fødevarer præger billedet.

Landbruget er fundament for byens store produktion og formidling af madvarer og frugt. Der ligger et enormt iøjnefaldende og stærkt osende forureneri her ved navn REK Bitola. Det står for leveringen af 80 % af Makedoniens elforsyning.

Vi fandt med det samme et hotel, nemlig Hotel Premier Centar i Bitolas gamle bymidte. Det rare personale gav os en nøgle til en 5-værelses penthouselejlighed i hotellets tagetage. Selvom hotellet havde en fin restaurant, gik vi som sædvanlig i byen i den lune forårsaften. Byen er ret fantasiløs, men der var alligevel en behagelig og hyggelig stemning, da det lune mørke faldt på.

Tirsdag den 8.maj 2012

Billedet til venstre viser udsigten fra et af de 5 værelser i KUGs penthousesuite i Hotel Premier Centar. Bitola er en hurtigt voksende by, men byens centrum ligner endnu til forveksling de centrale dele af alle gamle bymidter i Sydøsteuropa fra før muren faldt.

- selvfølgelig bortset fra bilerne!

Som altid havde vi det hele for os selv, også under dagens start med morgenmaden. Det er lidt specielt, at alle måltider som en selvfølge indtages udenfor fra slutningen af april måned på Balkan. Hele døgnets vågne liv foregår i det hele taget i det fri på Balkan fra nu af, indtil sæsonen slutter i september/oktober.

Planlægningen af dagen var som altid nem. Vi ville mod nordøst og se os om efter skildpaddebiotoper. Hidtil havde dette jo ikke været noget større problem. Bortset fra områderne helt ovre mod øst ind mod Bulgarien, havde vi jo set græske landskildpadder overalt. -Og opdaget, at der søreme også levede mauriske landskildpadder her i Makedonien!

 

Gabalovci

Ved Gabalovci satte vi bilen fra os og gik op ad en bjergside, der så "rigtig" ud. Ved siden af en samling huse fladede jorden ud, og vi opdagede 2 primitive mål. Vi gik uforvarende på stedets meget simple fodboldbane. På den flade, ujævne grønsvær og på skrænterne rundt om banen levede der græske landskildpadder. Vi fandt hurtigt 11, så der var nok til et fodboldhold. Med tiden fandt vi yderligere et fodboldhold på 11 eksemplarer i området. Til sidst rundede vi 50 sete eksemplarer her på bjergsiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra fodboldbanen bevægede jeg mig hen ad bjergsiden og langsomt opefter. Det gik helt af sig selv. Man skulle bare følge et lille hjulspor. Undervejs kunne man se flere skildpadder i gang med de daglige rutiner i form af solbadning og fodersøgning.

Læs videre på Side 33

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32Side 34 Side 35 Side 36

Side 37 Side 38 Side 39 Side 40 Side 41