Makedonien 30

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 30

Galicica nationalpark (fortsat)

Vi forlod nu den smukke vej langs den tiltrækkende Ohrid sø med det utroligt klare og rene vand. Vi tog en mindre vej østover for at komme over til Prespa søen på den anden side. Da vi havde kørt en lille kilometer, stod der et skilt midt på vejen. Såvidt vi kunne tyde teksten, betød skiltet vistnok, at vejen var lukket pga sne længere oppe. Nu kan man som bekendt ikke tage alle skilte på Balkan efter pålydende. Hvis vi ikke kunne komme over her, betød det desuden en kæmpe omvej med mange kilometers kørsel nord om nationalparken. Der var ikke andre veje at vælge imellem. -Så vi fortsatte. Vi kunne vel altid vende om, hvis vejen var lukket?

Den smukke Ohrid sø set mod nordvest.

Vi bevægede os langsomt op over det meget smukke bjergmassiv ad den lille vej. Udsigten over Ohrid søen blev flottere og flottere. Efterhånden blev bjergvejen til et garnnøgle af hårnålesving. Det blev koldere og koldere, og da KUG-bilens termometer gik over til at vise etcifrede varmegrader i hurtigt nedadgående retning, noterede vi os, at vi bestemt ikke ville have mulighed for at se skildpadder, før vi kom ned i varmen igen på den anden side af bjergene. Hvis der lever skildpadder heroppe, var de ihvertfald i vinterhi endnu. Men nu begyndte der også at ligge sne. Vejbanen indsnævredes mere og mere af høje, tunge snedriver. Vi havde ikke mødt eller set andre biler, siden vi passerede skiltet. Var der alligevel lukket? Vi holdt stædigt på og kunne liige akurat passere igennem de højeste og værste 500 meter med uendelig forsigtighed.

Sneeen var ikke væk endnu her øverst oppe! Det lukker mere og mere til! Skal vi snart bakke?

Jeg var senere i kontakt med "Vor mand i Frankrig" Freddy Gontier fra Frankrig. I april 2012 havde han planlagt en skildpaddetur fra Albanien gennem Makedonien til Bulgarien. Han kørte ad denne vej nogle dage før os. På grund af høj sne havde han måttet vende om i sin Skoda Yeti, som ellers er meget terrængående. Så KUG-bilen var sandsynligvis en af de allerførste biler, der slap over passet mellem de 2 store søer her i 2012.

Stenja

Da vi var færdige med nedstigningen på den anden side af bjergmassivet ville en snog over vejen.

Vi kom ned i varmen til Prespa søen og drejede lidt syd på. Her syd for Stenja ville en snog over vejen foran bilen. Da vi var færdige med den, begyndte vi at undersøge dette interessante område. Der viste sig snart at være græske landskildpadder her.

En fin landskildpaddebiotop. Fotografen står med ryggen til Prespa søen.

En meget stor græsk landskildpaddehan græsser i den friske forårsvegetation.

Græsk landskildpaddehun skjuler sig i lidt krat.

Her græsses mellem sol og skygge.

Meget stor og flot græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri).

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri).

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri).

"Hvor der er skildpadder, er der firben!" Smaragdfirben (Lacerta viridis).

En slidt og svampeangrebet græsk landskildpaddehun på vej op ad en stejl skænt.

Der var også vådområder i denne biotop. Grøn frø (Pelophylax esculentus)

Græsk landskildpaddehan søger ind i krattet pga mit uventede besøg her i biotopen.

Meget flot eksemplar af græsk landskildpadde (Tetudo hermanni boettgeri).

Sikken et forår! Sikken en biotop! "-Er der nogen af Jer, der har været dernede?"

Denne biotop var rigtig interessant. Vi blev enige om, at her ville vi komme tilbage til igen i morgen, for nu vi var så langt syd på, skulle vi bruge resten af eftermiddagen til lige køre de yderligere 9 km sydøst ned til den lille fiskerby Kronsko. Kronsko ligger på en lille halvø i Prespa søen nær ved den albanske grænse.

Hov! Der går den daglige landskildpadde på kørebanen foran KUG-bilen!

Skildpadden er helt uanfægtet. Med de erfaringer, som KUG gennem årene har gjort, må det være hundredevis af landskildpadder, der hver eneste dag året rundt henrettes på vejene på Balkan og især i Grækenland. Men det ved denne skildpadde jo ikke noget om. Det vidste de andre heller ikke.

Den lille grusvej til Kronsko begyndte helt upåfaldende i det lave sumpområde her ved Prespa søen. Der var tilmed anbragt et vejskilt, der viste til Kronsko. Vejskilte er som bekendt ikke noget man rutter med udenfor byerne på Balkan. Her var der ovenikøbet en kilometerangivelse på 7 km. Kortet viste 9 km. På Balkan er disse to talstørrelser identiske, så vi var ikke i tvivl om, at vi var på rette vej. Men efterhånden som vi kom op i bjergmassivet, ændrede vejen karakter og blev til en meget krævende bjergvej af primitiveste slags. Efter nogle kilometers kørsel valgte vi at vende om, mens vi stadig kunne. Vi vovede ikke at fortsætte i KUG-bilen i dette hjulspor.

Vejen til Kronsko starter tilforladeligt her som 2 farbare hjulspor. Der er ovenikøbet et vejskilt!

KUGs informationer lød på, at der var 2 steder ved Prespasøen, hvor man kunne være heldig at leje en fisker til at sejle sig ud til Golem Grad. Golem grad er en menneskeforladt ø i Prespasøen. (Iøvrigt den eneste ø i Makedonien). På Golem Grad skal der være en enestående fauna af reptiler og herunder skildpadder. Kronsko var det ene af disse 2 steder. Kronsko ligger så tæt på Golem Grad, at sejladsen i fiskerfartøj kan foretages på ca 1 time. Derfor var Kronsko det første valg for at få en lejeaftale i land. Men det blev nu droppet pga den eneste tilkørselsvejs tilstand.

Søen i midten af Stenja marskområdet.

Da vi kom tilbage til Stenja, ville vi så bruge lidt tid i den centrale del af sumpområdet her i Stenja Marskland. Der var en hel del europæiske sumpskildpadder Emys orbicularis her, men denne skildpadde er som bekendt meget sky. Kombinationen af skildpaddens fornemmelse for seismiske rystelser, når man trådte nok så forsigtigt ned, og meget bløde og mosede områder, når man nærmede sig solbadende eksemplarer, bevirkede, at alle forsøg på at komme tæt på disse skildpadder, mislykkedes!

Der var selvfølgelig også andre amfibier i søen!

Selvfølgelig er der også firben.

Resen

Vi sluttede af sidst på eftermiddagen og kørte op til den lille by Resen nord for Prespa søen. Vi ville ikke langt væk, for vi ville jo komme tilbage til det spændende Stenja område i morgen.

Resen er en lille by på knapt 9.000 indbyggere. Man skal være mere end en kreativ lokal ejendomsmægler for at kunne oplyse noget som helst af interesse om denne helt anonyme og selvudslettende by. Men den er fuldstændig stille og rolig om natten, og den kan bestemt ikke holde en mors sjæl vågen. -Den ros skal den have!

Vi fandt hurtigt Hotel Roma på den lille centrale plads i den undselige by. Man havde selvfølgelig (eller kunne hurtigt indrette det) et værelse til 3 mand. Turister er ikke hverdagskost her i byen, men så meget desto større var venligheden.

Udsigten fra værelset på Hotel Roma

Mere udsigt fra vores iøvrigt fine værelse.

Hotellet passedes fra vekselskranken i Western Union, der lå lidt længere henne af gaden. -Hvor ellers? Vi skulle bare aflevere nøglen igen og betale, når vi kørte i morgen. Underetagen af Hotel Roma udgøres af Pizzeria Roma. Vi gik også af den grund som sædvanlig i byen og spiste til aften. Vi fandt som altid et autentisk sted. Pizzaer kan man få derhjemme.

Læs videre på Side 31

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 28 Side 29 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41