Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41

 

Makedonien Kosovo Kugs forårstour 2012 Side 20

Negorci (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I landsbyen Kovanci sluttede vejen brat, og vi vendte om. Den lille landsby virkede helt opgivet. På nær 1 eller 2 helt nedslidte og uvedligeholdte huse var alt ubeboet og forladt. Vi kørte nu ned til Negorci for at holde kaffepause i den hede middagsstund. Det var efterhånden så hedt, at jeg hev ærmerne af min kortærmede skjorte for at få mere gennemtræk.

Mens vi slappede af under de skyggende trøer på et hyggeligt serveringssted ved det centrale vejkryds i Negorci, ringede jeg til et særligt telefonnummer. "Vor mand i Frankrig", Freddy Gontier, som selv var på testudotrekking på Balkan her i forårsmånederne, havde givet mig telefonnummeret på en mand, der måske kunne bevæges til at foranledige, at vi kunne lukkes indenfor på en makedonsk skildpaddefarm, der skulle befinde sig et sted her i den sydøstlige del af landet.

Ja, men vi skulle da bare komme! Vi aftalte at mødes på torvet i en lille landsby, så nu var det da bare med at komme afsted! Det var søreme spændende, dette her.

 

Den makedonske skildpaddefarm

Vi mødtes som aftalt med den venlige mand på torvet i den lille by. Vi blev straks bedt om at parkere KUG-bilen foran et hus på et grundstykke.

Herefter fulgtes vi hen til et andet hus. Her skulle vi have en forfriskning, og vi blev meget gæstfrit bedt om at tage plads ved et bord under skyggefulde træer i haven . (Der kunne da ikke være en skildpaddefarm her i denne lille have?)

Inden selve besøget gik i gang blev vi efterhånden flere ved havebordet, og vi havde en meget hyggelig komsammen med indehaveren og hans søde, kønne og kvikke, mangesprogede datter, Mirjana, der står for farmens kommunikation, administration og papirarbejde. Det flinke personale deltog også i snakken. Vi fik alle lært hinanden lidt at kende, inden vi skulle videre. Nu gik det nemlig op for os, at farmen slet ikke lå her i landsbyen. Men vi skulle altså ikke køre selv.

Vi blev anbragt i en gammel og meget gul mercedes, som lang tids nådesløst slid havde gjort meget enkel i indretning og udseende. For eksempel var der ikke mere polstring i sæderne, osv. Med indehaveren ved rattet og Mirjana som fortsat formidler, susede vi nu ad forskellige hjulspor ud gennem landskabet med fuldstændig foragt for bilens udseende og for naturlovene. Hastigheden var ubeskrivelig høj. Flere steder gik ruten ad hullede stier gennem skovtykninger og krat, der var så tætte, at der ikke var fritrumsprofil nok til bilen. Den kunne derfor ikke komme igennem disse steder, men kom det alligevel pga hastighedens indbyggede inerti. Jeg kan til fulde godt forstå, at der kører rigtigt mange gamle Mercedes rundt på Balkan. Balkan er urlandet for Mercedes (med det oprindelige tyske D fortsat siddende på bagsmækken). -Jeg vil iøvrigt aldrig være i stand til at finde skildpaddefarmen på egen hånd, endsige nå frem til den.

Skildpaddefarmen ligger i et utroligt smukt og meget bakket område. Den fylder rigtig mange hektar. Den er meget afvekslende overgroet af småskov og krat og der en del åbne marker og lysninger, der er tilgroet med græs. Der er ligeledes store områder, der er massivt tilgroet med frodig lucerne, kløver, mv.

Farmens ydre indhegning er udført med ganske almindelig stormasket galvaniseret dyrehegn (trådhegn). Hegnet er fastgjort til pæle, der står med 3-6 meters afstand. Hegnet er ca 1,6 meter højt og hviler løst på jorden. Mere effektiv er det altså ikke. Vi så da også enkelte landskildpadder med farmens hvide, tildels afskallede tal på skjoldet, som havde møvet sig ud under hegnet og færdedes på områderne udenfor farmen. På vejen tilbage efter besøget standsede indehaveren den gule Mercedes og lagde en græsk landskildpadde ind i bilen. Den gik foran os på stien. Den havde også farmens hvide, ulæselige tal på skjoldet.

Indenfor dyrehegnet er en del af farmen delt op i indhegninger med lavere og mere fintmasket trådhegn. Hver indhegning er beregnet til unger, således, at der er en indhegning til 2-års unger, en indhegning til 3-års unger, osv, osv. I det resterende og allerstørste område går de voksne landskildpadder.

Vi så et utroligt stort antal voksne landskildpadder her på farmen. Farmen avler 2 arter af landskildpadder: Græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri ) og mauriske landskildpadder (Testudo graeca ibera). På nogle af skjoldene kunne vi på de nedslidte hvide bemalinger aflæse talstørrelser helt op til omkring 2.000. Så der må være mindst et par tusinde voksne avlsdyr?

Det er ikke nødvendigt at fodre særskilt her på farmen, så det gør man da heller ikke. Skildpadderne vandrer rundt i den friske vegetation, og de kan bare æde løs i hele sæsonen.

I alle indhegningerne er der ly for den varme makedonske sol og skjul for natten i form af tæt krat (brombær) og småskov. Og tæt vegetation i det hele taget.

 

Mirjana fortalte, at man til næste år ville udvide farmen hen over et stort bakkedrag bagtil. Desuden ville man udvide bestanden af avlsdyr med bredrandet landskildpadde. Så der er store planer for det allerede meget store foretagende.

Læs videre på Side 21

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41