. ...........

 

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 24

KUG dalen (fortsat)

Stor græsk landskildpaddehun i en af de små sidedale til KUG-dalen.

 

En gammel græsk landskildpaddehan kom stille og helt uforstyrret gående i eftermiddagssolen langs den lille kilde i bunden af sidedalen til KUG-dalen.

Ind i mellem gik den hen til det rislende vand og tog et par slurke af vandløbet, hvorefter den den igen fortsatte sin eftermiddagspatrulje efter føde.

 

Der er selvfølgelig også masser af smaragdfirben (Lacerta viridis) her i sidedalen.

 

Meget stor græsk landskildpaddehun i sidedalen.

 

Også sidedalen er meget fotogen!

 

Gammel græsk landskildpadde med helt blankslidt skjold uden vækstringe.

 

Fin "garage" til skildpaddeovernatning.

 

Gammel græsk landskildpaddehan i sidedalen til KUG-dalen.

 

Der var en del aktivitet blandt de græske landskildpadder i sidedalen.

Vi fortsatte så langt op i sidedalen, som vi kunne. På et tidspunkt ender disse floddale altid i en meget snæver slugt, hvor man til sidst næsten har problemer med at klemme sig ind. Nok så afgørende er det faktum, at slugten på det sidste kun er få meter bred og derfor aldrig ser solen i bunden. Der findes derfor ikke er vegetation her, men bare store afrundede rullesten, som siden tidernes morgen er blevet glatpoleret af de sedimenter, som vandløbet har revet med sig om foråret, når sneen smelter. Skildpadder er der selvfølgelig ikke flere af.

Her bag krattet ender KUG-dalen vist snart?

Vi gik tilbage gennem sidedalen til KUG-dalen og fortsatte nordpå. KUG-dalen snævrede nu også hurtigt ind, og det så ud til, at den om ikke så længe snævrede helt til og lukkede af for videre fremfærd mod nord. Vi måtte da også være lige omkring grænsen til Serbien. Måske havde vi allerede krydset den?

"Lad os nu lige se, hvor langt vi overhovedet kan komme!"

 

"Vi kan sagtens komme lidt videre. Måske fortsætter skildpaddebiotopen heroppe bagved?"

 

Hov, nu kommer der da en hund med sin klokkeringlende fåreflok! Hyrden går langt bagude.

 

Hyrden bar en mindre træstamme på ryggen. Til madlavningsbålet?

 

Der hyggesnakkes i hjertet af skildpaddebiotopen! Hundene har ikke tid til os. De er på arbejde!

Der var ikke flere skildpadder at se på resten af strækningen op til KUG-dalens nordlige afslutning. Men der var sandelig liv. Pludselig kom en mur af får lige mod os. Flokken blev ført af en stor karismatisk førerhund, der ikke tog hensyn til os. Et par yderligere hunde langs flankerne sørgede for at ingen får forvildede sig ud til siden her. Efter flokken kom hyrden stille i sit eget tempo. Ham lod de effektive hunde bare passe sig selv. Til allersidst holdt 2 hunde opsyn med, at ingen fra flokken sakkede bagud eller sinkede transporten ved at græsse for længe lige her.

Der er smukt, men ikke mere nogen skildpadder at se. Ihvertfald ikke lige her.

 

Der er ikke mere KUG-dal tilbage! Herhenne slutter dalen som skildpaddebiotop.

Vi småklatrede, gik og kravlede videre, men vandløbet forsvandt til sidst. Vi kunne bare nøjes med at stå og se vandet komme frem mellem stenene i en smal klippespalte. Der var lidt vegetation henover, men herefter kun rå klippe, der endte i en stejl bjergvæg hele vejen rundt. Her sluttede KUG-dalen altså mod nord. Men her i den sidste rest vegetation er der faktisk en lille skildpaddebiotop.

Der lå et gammelt skjold fra en Testudo hermanni boettgeri. Altså er dette en skildpaddebiotop.

 

Der var skam også en Testudo graeca ibera. Men det viste sig, at den havde været død meget længe!

I vegetationen lå der et gammelt skjold fra en græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri). Men det dokumenterer klart, at der lever/har levet græske landskildpadder her.

Minsandten om der ikke også lå en maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera). Efter at den behørigt var blevet fotograferet på sit findested, blev den taget frem til nærmere inspektion. Det var nemlig den eneste mauriske landskildpadde, som vi fandt i KUG-dalen! Men det viste sig, at den var meget død og havde været det meget længe.

Gad vide, om der også lever mauriske landskildpadder i Serbien? Om ikke andet så i bjergene i den allersydligste del? Serbien begynder jo lige her, hvor KUG-dalen slutter!

Vi vendte om og gik tilbage mod syd i den stille eftermiddag. Man hørte kun det klukkende vand og fuglesangen. Den varme luft var selvfølgelig fyldt med forårets krydrede balkanduft.

-Men der var iøvrigt lige yderligere en ting, der undrede! Hvor kom den store fåreflok fra? Vegetationen heroppe i dalens afslutning var helt uberørt. Hverken afgræsset eller nedtrampet. Der var heller ingen afføring fra fårene. Flokken havde bestemt ikke været heroppe, hvor den alligevel pludselig kom fra!

På vejen tilbage opdagede vi et fint skildpaddeskjul i klippevæggen.

 

Solen forlader så småt KUG-dalen. Gad vide, om fotografen selv har arrangeret skildpadden på stenen?

 

Meget stor gammel græsk landskildpaddehan rasler lidt rundt i løvet på dalens skyggeside.

En gammel græsk landskildpadde gik og fik lidt aftensmad i skyggen i bunden af KUG-dalen.

 

Sidste blik i KUG-dalen for denne gang. Græsk landskildpadde i den allersidste sol.

 

Da vi nåede de mange kilometer tilbage til bilen, var dalen hernede ved vejbroen helt ryddet for biler, mennesker, musikanlæg, havemøbler, havegriller osv. Tilbage lå nu kun de obligatoriske store mængder af efterladt affald, herunder ødelagte møbler og andet grej. Nu var solen på vej ned, og på Balkan tilbringer man ikke de lune aftener ude i naturen, det billige (og givetvis skrækkeligt farlige) skidt! Picnic ved højlys dag er det store nummer den 1. maj. Men ved solfald er det lukketid! Man ligger ikke i telt i det fri på Balkan, medmindre man er herpetolog eller noget andet lige så mistænkeligt!

Vi forlod vores KUG-dal og bevægede os mod Kumanovo, hvor vi ville overnatte.

Læs videre på Side 25

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41