Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Side 10
Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19
Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28
Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37
Side 38 Side 39 Side 40 Side 41
Makedonien Kosovo Kugs forårstour 2012 Side 8 |
Landsbyen syd for Tetovo (fortsat)
Den store græske han var ikke at se samme sted som i går. Men landskildpadder er som bekendt meget stedfaste, så selvom vi måske forstyrrede ham i går (vi var vel de første mennesker, der nogensinde havde taget ham op), så måtte han være lige her omkring. Jo, da! Han gik og græssede ca 100 meter fra gårsdagens fundsted! Som i går var han helt uanfægtet af os. Vi interesserede ham overhovedet ikke. Han trak ikke engang hovedet ind, da vi rørte ved ham, men fortsatte bare sine gøremål.
I dag fik vi også vejet ham. Vægten var ikke med i vores mobile udstyr i går. Vægten stod præcis på 4,08 kg. Da han blev sat ned på skovbunden igen, græssede han uanfægtet videre. Han behøvede skam ikke at være bange for noget, og det viste han os som en selvfølge. Vi forlod ham igen og fortsatte udforskningen af denne spændende biotop, der konstant skiftede struktur og beplantning.
Det blev til en lang trekking. Der var mange græske landskildpadder her, men vi så ingen mauriske. Hunnerne var stort set alle 20+. Vi så ikke flere store hanner.
Vi så ialt 32 store græske landskildpadder her i løbet af eftermiddagen. Vi oplevede på et tidspunkt, at vi kunne sidde på en lille forhøjning i en lysning med udsigt over forårsdalen og iagttage 2 store landskildpaddehunner, der uanfægtet af os var i fuld gang med dagens små gøremål, herunder opsporing og indtagelse af forskelligt forårsgrønt!
"Og politiet kom!"
Fra biotopen skar vi genvej ned til bilen gennem nogle ubebyggede villagrunde. Kort før vi nåede tilbage til bilen, blev vi stoppet af en meget venlig person, der legitimerede sig som politimand. Han var i civil påklædning. Vi forstod ikke hvad han sagde, og han forstod ikke os, så vi ventede lidt, mens en tilkaldt person i en af de omgivende villaer kom til hjælp. Han kunne tysk, og vi skulle nu ved hans mellemkomst som tolk gøre rede for, hvem vi var, og hvad vi dog foretog os her i naturen udenfor alt og alting. Vi virkede vist meget specielle med for eksempel 1 fotoapparat hver. (I Makedonien så vi heller ikke på denne tur et eneste fotoapparat hos andre personer end os. Cameraer er åbenbart usædvanlige i dette land, og vist nok heller ikke særlig velsete.) Som tidligere nævnt er man i det hele taget ikke indstillet på/vant til, at der bare sådan uden videre tages fotos udendørs.
Efter en længere snak og fremvisning af de fotos, der lå i cameraerne, opgav han at foretage sig videre med os to besynderlige personer, trak på skuldrene, gav os venligt hånden og forsvandt ind i en af de store villaer her. (For at aflægge rapport til en opskræmt anmelder, til sin chef eller boede han virkelig der?)
Vi ville nu videre til noget helt andet et helt andet sted i dette charmerende land og kørte ned gennem den lille by. Her satte vi lige KUG-bilen ved et lille serveringsted. Nu var det i høj grad tid til kaffe, inden vi fortsatte ud i det blå i det Makedonske forår.
Den rare mand lagde nogle kager ved kaffen, og afviste at tage penge for nogetsomhelst. Det hele var on the house. Alle i dette land er altså flinke, når KUG dukker op. Vi skulle som sædvanlig fortælle, hvor vi kom fra, og hvad vi dog lavede her.
Men nu afsted mod sydøst ad Motorway Alexander the Great.
Læs videre på Side 9
Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Side 10
Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19
Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28
Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37