Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9
Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18
Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27
Side 28 Side 29 Side 30 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37
Side 38 Side 39 Side 40 Side 41
Makedonien Kosovo Kugs forårstour 2012 Side 31 |
Mandag den 7. maj 2012
Varm forårmorgen som sædvanlig. Pizzeria Roma leverede kaffe og juice. En bager længere henne ad gaden leverede friskbagte ostebrød, mv. Den søde pige bag disken stak pludselig i løb ud af forretningen midt under ekspeditionen. Da hun kom tilbage igen, viste det sig, at hun manglede den fyrstelige sum af 10 denarer, for at kunne give tilbage på en Euroseddel. Derfor hendes hurtige indsats for at skaffe de nødvendige byttepenge. Jo, da. Selvfølgelig blev pengene liggende på disken som tip. Når hun nu havde gjort så voldsom en indsats for at skaffe dem, skulle hun selvfølgelig selv have dem.
Stenja
Vi kørte ned til den lille havn, som fiskerne i Stenja bruger. Stenja var det andet sted udover Kronsko, hvor der skulle være mulighed for at kunne hyre en lokal fisker til at sejle sig ud til øen Golem Grad. Men i denne helt specielle havn var der ikke andre, og der kom ikke andre end KUG. Der var helt lukket og slukket.
Til gengæld vrimlede stedet her med firben, der overhovedet ikke var skræmte af, at KUG straks gik på fotojagt på dem. De poserede glad og gerne overalt på sten og stolper. Vi så ingen landskildpadder her.
Der kom ingen mennesker overhovedet her på denne strålende forårsdag. Vi måtte droppe sejlturen til Golem Grad. Det bliver så næste gang. Vi flyttede os derfor lidt længere syd på til den fine biotop, som vi besøgte i går. Vi så græske landskildpadder igen med det samme.
Mens vi gik her i biotopen i det fine forår og nød det hele, kom en Lada Niva susende over stok og sten med kurs lige mod os. Også her i nationalparken kører man overalt i dette køretøj med fuldstændig foragt for materiellet. Men den kan åbenbart klare mosten. Det var rangere her fra Galicica Nationalpark, der lige ville undersøge, hvad vi dog var for nogle underlige nogen, der færdedes her helt udenfor vej og sti. Efter at vi havde forklaret dem KUGs ærinde, nikkede de anerkendende, og Ladaen forsvandt i høj fart ad et hjulspor gennem et krat, hvor grenene højlydt bankede støvet af begge sider på bilen. (-Gad vide, hvad sådan en Lada Niva i grunden koster. Den ligner noget, der dur i hårdt terræn! Men den er nok ikke så velset, hvis man parkerer den ved siden af Cafe-firhjulstrækkerne i den indre by, hvilke køretøjer iøvrigt aldrig forlader asfalten.)
Vi trængte til en kaffepuse og til kølende vand i varmen, så vi gjorde biotopen færdig og kærte ned til Prespa søen, hvor der ligger et lille hyggeligt serveringssted. Herefter ville vi over på den østlige side af Prespa.
Læs videre på Side 32
Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9
Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18
Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27
Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36